Selvafgrænsning: Barnet bliver mødt med en voksens håndtering af situationen., så barnet får en moden og afstemt reguleringsstrategi. Evnen til at forholde sig til og betragte sig selv. Ejerskab over egne følelser, behov og reaktioner. Opmærksom på negative følelser så man kan selvafgrænse i situationen.

Selvreflektion: Oplevelsen af retten til at være sig selv. Giver sin egen oplevelse til kende uden at difinere oplevelsen af den anden. Et konstant øje for den andens oplevelse og etablere relationer hvor den anden får øget kontakt til sig selv.

Det sikre tilknytnings mønster

Den ængstlige, klæbende tilknytning

Den ænstlige undvigende tilknytning

Matrial dannelse: Pædagogen vælger indhold/mål hvor formålet er viden og barnet er objekt.

Kategorial dannelse: Fokus på proces og indhold og en forståelse af samfundet som man forholder sig kritisk og selvstændigt til, ligeledes med sig selv. Udgangspunktet er i barnet/borgeren.

Formal dannelse: Viden læres gennem egne erfaringer således at pædagogen skaber mulighed og rammer. Proces er vigtigere end produkt.

Empiri indsamling - viden om det man vil undersøge (vigtig information)

Fremgangsmåde:

Beslutte sin tilgang - betydning for data, hvor meget og hvor lidt deltager man?:

Perspektiver:

Obervationer er subjektive. Forforståelser spiller ind og vi er aldrig i stand til objektivt at obervere ALT. Men forpligtet til at forsøge at komme så tæt på som muligt.

En særlig måde at tale om noget på, normer

overvejer aktiviteter med børn, deltagelses muligheder

Pædagogen kan vælge at "gå foran", "ved siden af" eller "bagved".

"Retten til at være objekt og subjekt" (og balancen mellem de to) (side 262 i grundbogen)

Tillid til pædagogen gennem rummelige kommunikationsmønstre

PLISSIT MODEL

Tilladelse: til tanker, fantasier osv.

Begrænset information: viden om.

Intensiv terapi: henvisning til eksperter

Social konstrueret køn

Kønnede forestillinger

Kategorier skaber positioneringer (Jensen, Ibsen 2009)

Biologiske køn- naturvidenskab-det køn man er født med

Det socialkonstruktiske køn – kønnet skaber/genskaber/omskaber sig afhængigt af de kontekster og relationer indviet er i

Det eksistentielle køn- køn er noget man opdrages til

Rationel omsorg: Omtanke for den anden, for den andens skyld

Moralsk omsorg: Yde hjælp uden at forvente noget igen

Praktisk omsorg: Hvordan vi viser og udføre den. Omsorg kan opøves og læres over tid.

Tryghed

Livsvilkår: den objektive

Den oplevede trivsel: den subjektive

S(I)MTTE MODEL

Sammenhæng: baggrund/forudsætninger

Mål: hvad vil man gerne opnå

(Inklusion)

Tiltag: handlinger

Tegn: sanseindtryk

Evaluering: vurdering

Selvtillid: den private - kærlighed

Selvagtelse: den retslige - ret

Selvværd: den solidariske - solidaritet

Relationers betydning for børn, unge og voksnes trivsel og udvikling

Medfødt selvfornemmelse (ser sig selv som en selvstændig person i relation med andre mennesker)

Ændringer i individets mulighed for at opleve og handle gennem hele livet

Uviklingsteori: